Gaveregn i Odense

Når CykelScore deler præmier ud, er det for at anerkende og belønne den aktive indsats i sadlen. Konceptet er helt enkelt: jo oftere du cykler, jo større er chancen for at vinde noget i det virtuelle lotteri.
Gaveregn til CykelScore vindere i Odense

Gaveregn i Odense
I Odense er der typisk rigtigt mange gevinster på spil. Der trækkes præmier ud fire gange om året og de aldersinddelte konkurrencer tilgodeser indskolingen, mellemtrinet, udskolingen samt personalet på de 25 deltagende skoler. Sammenlagt uddeles der 120 anerkendende skulderklap i form af præmier ud til Odenses flittige cyklister, der kan vinde alt lige fra gavekort til legetøj, biografture, en god kop kaffe, cykeludstyr og oplevelsesgaver.

Vinterkonkurrencen 
Vinterens indsats i sadlen er netop blevet belønnet ved udtrækningen af "Vinterkonkurrencen", der fordelte et hav af præmier blandt deltagerne i Odense.  I personalegruppen var Risingskolen den absolutte topscorer med hele 4 vindere, mens Tingløkkeskolen var den skolen med flest præmiemodtagere blandt eleverne. 

Forårskonkurrencen er begyndt...
Deltager du i CykelScore i Odense og var du ikke blandt de mange vindere i vinterdysten? Fortvivl ikke! I CykelScore afløser den ene konkurrence den næste, så der er allerede en ny dyst i gang. Og det er kun de point, man har fået siden sidste lodtrækning, som tæller som lodder i lotteriet, når der trækkes nye vindere til foråret. Der er derfor god grund til at fortsætte point-jagten på cyklen...  Cyklist Cyklist Fart på

Med venlig hilsen
CykelScore