En god oplevelse med CykelScore

Når CykelScore deler præmier ud, er det for at anerkende og belønne den aktive indsats i sadlen. Konceptet er helt enkelt: jo oftere du cykler, jo større er chancen for at vinde noget i det virtuelle lotteri.
En god oplevelse med CykelScore Jacob fra Højmeskolen i Funky Monkey Park

Gaveregn i Odense
I Odense er der typisk rigtigt mange gevinster på spil. Der trækkes præmier ud fem gange om året og de aldersinddelte konkurrencer tilgodeser indskolingen, mellemtrinet, udskolingen samt personalet på de 20 deltagende skoler. Sammenlagt sendes der omtrent 140 præmier ud til Odenses flittige cyklister, der kan vinde alt lige fra gavekort til legetøj, biografture, nye IKEA møbler eller god kaffe til cykeludstyr eller oplevelsesgaver.

En vild oplevelse
I efteråret vandt en af vores flittige deltagere en gave af den sidst nævnte type: en oplevelsesgave. Gavekortet, som blev overrakt Jacob fra Højmeskolen, gjaldt nemlig en tur i Funky Monky Park: to klatrebilletter til en vild klatreoplevelse i trætoppene.

Jacob valgte at invitere hans gode ven og klassekammerat Andreas med og sammen havde de to venner rigtig en sjov og udfordrende dag. CykelScore fik efterfølgende de flotte billeder tilsendt af Jacobs mor, med følgende beskrivelse vedhæftet: Hermed nogle anderledes CykelScore-stemningsbilleder fra en CykelScore-oplevelse, der godt nok ikke foregik på cykel – ud over turen frem og tilbage – men alligevel en oplevelse direkte afledt af Jacobs mange, mange timer i cykelsadlen.”

De flotte billeder, som er taget af Jacobs mor, viser med al tydelighed at de to friske drenge havde en begivenhedsrig dag i klatreparken med udfordringer på alle niveauer. CykelScore siger tak for billederne samt tilbagemeldingen: vi hører gerne fra vores deltagere og tager altid imod input, ris eller ros på info@cykelscore.dk