Du har formentlig hørt en masse om GDPR allerede nu - det er svært at undgå.

Og ja, her kommer endnu en nyhed indeholdende flere af de udtryk, som din indbakke formentligt allerede har stiftet bekendtskab med gentagne gange indenfor de seneste par uger. Ord som ”GDPR”, ”persondata”, ”privatlivspolitik” og ”databeskyttelse”.


Kort fortalt
Det handler ganske enkelt om at den nye databeskyttelsesfordning, som går under navnet GDPR, nu træder i kraft.

Og det har betydning for dig, da forordningen udstikker retningslinjerne for, i hvilket omfang og under hvilke betingelser, CykelScore må behandle personoplysninger.

Du behøver ikke selv at gøre noget i forhold til de nye regler. Vi vil blot gøre dig opmærksom på, at det er vigtigt for CykelScore at beskytte dine personoplysninger. Hvis du vil læse mere om hvordan dine oplysninger behandles, på hvilket grundlag og hvad dine rettigheder er, i forbindelse med vores behandling af dine personoplysninger, har vi tilføjet et menupunkt til hjemmesiden kaldet ”Privatlivspolitik”. Her kan du læse meget mere om dine rettigheder samt den indsamling og anvendelse af data, der er en del af CykelScore konceptet.

Med venlig hilsen

CykelScore