Privatlivspolitik


Du har formentlig hørt en masse om GDPR allerede nu - det er svært at undgå.

Og ja, her kommer endnu en nyhed indeholdende flere af de udtryk, som din indbakke formentligt allerede har stiftet bekendtskab med gentagne gange indenfor de seneste par uger. Ord som ”GDPR”, ”persondata”, ”privatlivspolitik” og ”databeskyttelse”.


Kort fortalt
Det handler ganske enkelt om at den nye databeskyttelsesfordning, som går under navnet GDPR, nu træder i kraft.

Og det har betydning for dig, da forordningen udstikker retningslinjerne for, i hvilket omfang og under hvilke betingelser, CykelScore må behandle personoplysninger.

Du behøver ikke selv at gøre noget i forhold til de nye regler. Vi vil blot gøre dig opmærksom på, at det er vigtigt for CykelScore at beskytte dine personoplysninger. Hvis du vil læse mere om hvordan dine oplysninger behandles, på hvilket grundlag og hvad dine rettigheder er, i forbindelse med vores behandling af dine personoplysninger, har vi tilføjet et menupunkt til hjemmesiden kaldet ”Privatlivspolitik”. Her kan du læse meget mere om dine rettigheder samt den indsamling og anvendelse af data, der er en del af CykelScore konceptet.

Med venlig hilsen

CykelScore

 

Se mere

CykelScore Appen

CykelScore appen

Du kan hente CykelScore appen i Google Play eller App Store.

 

Med den gratis CykelScore app har du ikke alene mulighed for at score virtuelle point - appen gør det også nemt at tjekke egne registreringer og placering på ranglisterne, imens du er på farten.
CykelScore appen gør det muligt at checke ind ved virtuelle checkpoints. De virtuelle checkpoints er placeret på udvalgte GPS-koordinater og kan således ikke ses fysisk i gadebilledet, som de fysiske checkpoints kan.

De virtuelle checkpoints vil typisk være placeret i nærheden af cykelparkering, ved kulturelle eller sportslige samlingspunkter i byen eller et andet sted, hvor du som cyklist passerer med din cykel.

Appen kan også bruges til at checke ind ved alle de fysiske checkpoints.

Checkpoints kort
I appen er alle checkpoints tydeligt markeret med en grøn cirkel, som viser checkpointets radius. Når du som cyklist befinder dig indenfor checkpointets virtuelle zone, vil du kunne checke ind med et enkelt klik. Ligesom ved de fysiske checkpoints er det kun muligt at få ét point pr. checkpoint pr. dag.

Checkpoint-oversigt med appen
CykelScore appen kan også bruges til at danne sig et overblik over, hvor der findes checkpoints - både fysiske og virtuelle. Kortet viser din placering og dermed de checkpoints, som er placeret i nærheden af, hvor du befinder dig. Du kan zoome ind og ud på kortet efter behov.

Se din historik
Du kan også bruge appen til at få et overblik over dine seneste registreringer. Under "Seneste cykelture" kan du se dine 10 seneste registreringer, imens du er på farten. Dine point registreres med det samme, så når du har checket ind ved et checkpoint, vil du straks kunne se din registrering på listen.

Ranglister
I appen kan du også se din placering på forskellige ranglister. Du kan se for henholdsvis indeværende uge, måned, år eller all-time. Du kan ligeledes vælge, hvilken rangliste, du vil have vist; eksempelvis kan du få vist ranglisten for din egen klasse eller vælge ranglisten for hele din skole.

Du kan hente CykelScore appen i Google Play eller App Store.

Se mere

En god oplevelse med CykelScore

En god oplevelse med CykelScore

Når CykelScore deler præmier ud, er det for at anerkende og belønne den aktive indsats i sadlen. Konceptet er helt enkelt: jo oftere du cykler, jo større er chancen for at vinde noget i det virtuelle lotteri.
En god oplevelse med CykelScore Jacob fra Højmeskolen i Funky Monkey Park

Gaveregn i Odense
I Odense er der typisk rigtigt mange gevinster på spil. Der trækkes præmier ud fem gange om året og de aldersinddelte konkurrencer tilgodeser indskolingen, mellemtrinet, udskolingen samt personalet på de 20 deltagende skoler. Sammenlagt sendes der omtrent 140 præmier ud til Odenses flittige cyklister, der kan vinde alt lige fra gavekort til legetøj, biografture, nye IKEA møbler eller god kaffe til cykeludstyr eller oplevelsesgaver.

En vild oplevelse
I efteråret vandt en af vores flittige deltagere en gave af den sidst nævnte type: en oplevelsesgave. Gavekortet, som blev overrakt Jacob fra Højmeskolen, gjaldt nemlig en tur i Funky Monky Park: to klatrebilletter til en vild klatreoplevelse i trætoppene.

Jacob valgte at invitere hans gode ven og klassekammerat Andreas med og sammen havde de to venner rigtig en sjov og udfordrende dag. CykelScore fik efterfølgende de flotte billeder tilsendt af Jacobs mor, med følgende beskrivelse vedhæftet: Hermed nogle anderledes CykelScore-stemningsbilleder fra en CykelScore-oplevelse, der godt nok ikke foregik på cykel – ud over turen frem og tilbage – men alligevel en oplevelse direkte afledt af Jacobs mange, mange timer i cykelsadlen.”

De flotte billeder, som er taget af Jacobs mor, viser med al tydelighed at de to friske drenge havde en begivenhedsrig dag i klatreparken med udfordringer på alle niveauer. CykelScore siger tak for billederne samt tilbagemeldingen: vi hører gerne fra vores deltagere og tager altid imod input, ris eller ros på info@cykelscore.dk

 

Se mere

Endnu en milepæl er nået i CykelScore

 

1.300.000 registreringer i CykelScore

Vi har rundet endnu en fantastisk milepæl i CykelScore. For knap et år siden kunne CykelScore fejre, at en cyklist fra Odense fik tælleren til at runde 1.000.000 – og nu har vores flittige deltagere så lagt intet mindre end 300.000 cykelture oveni.

Det er naturligvis fremragende cyklet og CykelScore er umådeligt stolt over det flotte resultat, som alle vores deltagere har været med til at skabe. 


 

Se mere

Supercyklist i CykelScore

De kalder mig cykeltossen

Én gang var måske også lidt skør, idet jeg havde besluttet at besøge samtlige checkpoints i Odense på samme dag. 
Cykelturen var på ca. 90 km og tog lidt over 4 timer.

Citatet stammer fra Per Sørensen; en 51-årig folkeskolelærer fra Provstegårdskolen i Odense, som p.t. er på en fornem andenplads over de mest scorende deltagere i CykelScore "All-time" - og det på trods af, at Per først startede i CykelScore i sommeren 2016. Per er således en af de mest aktive deltagere i CykelScore-universet, hvorfor vi har valgt at bringe et lille interview med Per nedenfor, så andre kan blive inspireret.

Per Sørensen

Hvilken cykel har du?
Jeg har faktisk fire cykler som jeg skifter mellem afhængig af vejr vind og humør. To racercykler, til de varme tørre dage og lange ture og to mountainbikes, som jeg bruger på skift her i vintermånederne. De fleste cykelscorepoints hentes på mountainbikes, da jeg oplever at en del checkpoints og smutveje klares bedst på brede dæk.

Hvor langt cykler du i gennemsnit til daglig – og med hvilke formål cykler du?
Jeg cykler dagligt til og fra arbejde plus lidt ekstra for motionens skyld. I gennemsnit cykler jeg vel ca. 30 km til hverdag og lidt længere i weekenden.

Kører du omveje eller ekstra ture for at samle point i CykelScore?
Ja, jeg kører en lille omvej til skole og en længere hjemad.

Hvad kan du godt lide ved CykelScore?
Jeg har dyrket cykelmotion i mange år og har altid syntes, at det var ekstra sjovt, når der var et "formål" med cykelturen - f.eks. at besøge familie, venner osv. Cykelscore giver mig en form for formål, man kan altid lige snuppe et par kilometer mere og et par point ekstra.

Konkurrerer du med nogen i CykelScore?
Nej, jeg konkurrerer ikke direkte med nogen, men jeg prøver at indhente dem, der er foran mig (all time), men der er godt nok langt op til Alice Mikkelsen, og så er jeg ret imponeret af Jacob T.P. Honore. Der er sejt cyklet af en knægt fra 6. klasse.

Hvilke oplevelser har du haft i forbindelse med CykelScore.
Jeg har haft en del "halvfarlige" trafik-oplevelser på mine cykelture og én gang er jeg blevet ramt af en svingende bil. Der er faktisk utrolig mange uopmærksomme og/eller hensynsløse bilister i Odense. Måske er de stressede pga. det meget vejarbejde og omkørsler. Så kære medcyklister vær opmærksomme og pas godt på jer selv i trafikken.

I den lidt mere muntre ende kan jeg fortælle, at der i starten var mange elever på skolen, der troede at jeg snød og havde hacket cykelscore pga. mine point og de plagede mig om at få "snydekoden". Efterhånden har de erkendt, at den er god nok, så nu kalder de mig bare cykeltossen og synes, at det er lidt skørt at jeg gider cykle så meget.

Én gang var måske også lidt skør, idet jeg havde besluttet at besøge samtlige checkpoints i Odense på samme dag. Cykelturen var på ca. 90 km og tog lidt over 4 timer.

Et par gange har jeg også været på CykelScore-cykeltur med mine klasser, dels for at give dem motion og bevægelse og dels for at vise dem, hvor og hvordan de samler de virtuelle point. Selvom enkelte elever synes, at det er lidt hårdt, har vi altid haft nogle gode ture med sjove oplevelser, der styrker sammenholdet i klassen. Så man skal ikke være bange for at cykle med sine elever, der er masser og gode og "sikre" cykelveje i om omkring Odense.

Andet?
De individuelle præmier er ganske fine, men en opfordring til CykelScore kunne være også at lave gruppepræmier. F.eks. en biograftur til den/de klasser, der havde cyklet mest. Det tror jeg ville motivere eleverne. De ville kæmpe med hinanden klassevis, i stedet for mod hinanden, og de ville heppe på hinanden og bakke hinanden op.


Se mere